+45 3141 1013 kim@blandfort.com

I følge rapporten ’Det Danske Reklamemarked’ var alene annonceomsætningen i 2018 på 13,9 mia. kr. Læg dertil, hvad der bruges på marketingteknologi, bureauer, produktion og medarbejdere, så er det store beløb, salgs- og marketingansvarlige hvert år bruger på branding, marketing og andre salgsunderstøttende initiativer. Det er et stort ansvar at forvalte de budgetter, så de reelt bliver en investering i virksomheden og ikke en omkostning.
 
Som marketingleder handler det om at investere marketingbudgettet i aktiviteter der understøtter salg, loyalitet – og effektivitet i forhold til både markedet og egen organisation. Og som salgsleder handler det om at have fokus på både top- og bundlinje, når det årlige salgsmål skal i hus. Det kræver både forretningsforståelse og godt købmandskab at forvalte det ansvar – og ikke mindst evnen og viljen til at foretage de nødvendige fravalg.

HUSK DET GODE KØBMANDSSKAB

Det er min erfaring, at det gode købmandskab er et samspil mellem at gøre sit forarbejde, tænke i konvertering, være omkostningsbevidst – og at bruge processer og digitalisering til at effektivisere det daglige salgs- og marketingarbejde.

01/ 

Start med at vurdere, om en given investering understøtter strategi og mål. Vær skarp på, hvad I vil opnå? Er det kendskab, nye kunder, mersalg, loyalitet eller effektivitet? Vurder efterfølgende, om økonomien hænger sammen. Husk at arbejde ud fra realistiske forudsætninger, og underbyg med data.
 

02/ 

Skab struktur med kundeprocessen, tænk i konverteringer hele vejen gennem kundeprocessen, og mål på både omkostningen og værdien af en konvertering. Alt kan ikke måles, men ved at vise forretningsforståelse og købmandsskab skaber man tillid på direktionsgangen.

03/ 

Digitaliser kundeprocessen og de aktiviteter, der er en del processen. Digitalisering skal understøtte effektiviteten både internt og i forhold til kunder. Undervurder aldrig betydningen af organisation, kultur, motivation og uddannelse, når I arbejder med digitalisering. Nøglen til succes er mennesker og ikke teknik.

INSPIRATION