arketinglederen skal derfor have en tværorganisatorisk tilgang til den digitale transformation. Det vil derfor ofte være en ny rolle marketinglederen skal påtage sig. En rolle, der både stiller krav til ,at man kan navigere i krydsfeltet mellem kunder, forretning, data og teknologi, og at man kan tage scenen ift. sikre eget mandat, taletid, de nødvendige kompetencer, organisering, ressourcer, samarbejde på tværs og prioritering på topledelsens agenda. En spændende og vigtig rolle, men også en krævende rolle.

Tænk stort. Begynd småt. Start nu.

Den digitale økonomi kører i en høj hastighed, udviklingen går ekstremt hurtigt, og kompleksiteten er høj. Mange virksomheder har opbygget teknologigæld i form af gamle og tunge it- systemer, kompleks it-og dataarkitektur, udviklingsmodeller med begrænset agilitet, lange udviklingshorisonter og mangel på de rigtige forretnings- og it-kompetencer.

Ifølge en analyse fra Boston Consulting Group blandt 1.000 ledere er det afgørende for virksomhedens overlevelse, at der arbejdes og træffes beslutninger betydeligt hurtigere end før.

Det kan være svært at træffe hurtige beslutninger vel vidende, at beslutninger truffet i dag kan få konsekvenser mange år ud i fremtiden. Manglende beslutninger og  teknologigæld gør det derfor vanskeligt for alvor at komme i gang med den digitale transformation. Men udfordringerne løser sig ikke ved at vente, så et godt udgangspunkt for fremdrift er at tænke stort, begynde småt og så ellers bare komme i gang. Nu.